23948sdkhjf

Sundhedstrippet og snackbølgen har ramt bagerbrødet

Måltiderne bliver mindre, og veganerne bliver flere og flere. Her er nogle af tidens vigtigste trends på fødevaremarkedet

Sundhedsbølgen og glutenforskrækkelsen har også ramt convenience-markedet.

Det oplevede i hvert fald Easyfoods designer Maja Skall, da hun for nylig var på messe i New York.

- Der var det tydeligt, at mange spurgte ind til, om vores produkter var vegan. Men jeg ser det også lidt som et sundhedstrip på samme måde som med økologi, glutenfri produkter og den slags. For hvis vi så sagde, at det var de ikke, fordi der er honning i, så smagte folk tit på det alligevel, siger Maja Skall.

Ifølge den britiske avis The Guardian steg antallet af veganere i England med over 360 procent mellem 2006 og 2015. Cirka en halv million englændere, svarende til én procent af befolkningen, kalder sig veganere. Også herhjemme bliver der flere og flere veganere, har blandt andre Politiken tidligere rapporteret.

Måltiderne bliver mindre
En anden tendens er det, man vel på moderne dansk kunne kalde snacking. På engelsk hedder det grazing, og det betegner tendensen med, at flere og flere spiser flere små måltider i løbet af en dag.

- Måltiderne bliver mere ens i størrelsen, der spises typisk fem af dem i løbet af dagen, og de spises ofte på farten. Det er også noget, vi skal kunne arbejde med som fødevareproducent, siger  den anden af Easyfoods to designere, Benthe Hilligsø, som også ser to andre modsatrettede trends.

- På den ene side har du convenience-bølgen med færdige salater og færdigretter, som skal være tilgængelige og lette at tage med. Og på den anden side har du en tendens med, at tingene skal have en vis kvalitet og gerne være hjemmelavede.

Det har Easyfood forsøgt at gøre med virksomhedens paninier - små forbagte sandwiches - der kan åbnes efter endt bagning og fyldes med eksempelvis grøn salat, så sandwichen i hvert fald bliver delvist hjemmelavet.

- Det er også en af de trends, vi skal kunne navigere i, siger Benthe Hilligsø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079